Der er truffet afgørelse i ansøgning om generelt tilskud til Efient®. Lægemidlet har fået generelt tilskud.
Efient® er godkendt til sammen med acetylsalisylsyre at forebygge aterotrombotiske hændelser (fx blodpropper) hos voksne patienter med akut koronart syndrom (fx blodprop i hjertet), der får foretaget ballonudvidelse (PCI).
Når behandling med Efient® stilles over for behandling med ticagrelor, vurderer vi, at lægemidlet opfylder kriterierne for generelt tilskud.
Tilskudsstatus for Efient® vil blive revurderet i forbindelse med den regelmæssige revurdering af samtlige lægemidlers tilskudsstatus.
Se Medicintilskudsnævnets indstilling og Lægemiddelstyrelsens afgørelse i boksen til højre.