Lægemiddelstyrelsen overgår til kun at modtage elektroniske anmeldelser af medicinpriser og sortiment via vores adgangssikrede ekstranet DKMAnet - Priser & Pakninger i løbet af 2007. Alle lægemiddelvirksomheder, der markedsfører lægemidler på det danske marked, og som ikke allerede anmelder elektronisk, modtager derfor en af de nærmeste dage orienteringsmateriale og tilmeldings-blanketter med posten. Priser & Pakninger har fået en god modtagelse siden opstarten i november 2006, og virksomhedernes tilbagemeldinger er, at det er mere sikkert, fleksibelt og tidsbesparende at anmelde elektronisk i forhold til at bruge fax.
Du kan læse mere om DKMAnet - Priser & Pakninger samt tilmelde dig introduktionskursus fra faktaboksen til højre.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til dkmanet.pp@dkma.dk eller på telefon 4488 9525.