Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Aftale om regulering af priser på sygehusmedicin

Den 4. juni 2009 er der indgået en aftale om priserne på sygehusmedicin mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Aftalen indebærer, at priserne (de officielle listepriser) på sygehusmedicin og specialistmedicin fastfryses fra aftalens indgåelse, og at priserne fra 1. januar 2010 sættes ned med 5 procent.

Prisen på lægemidler, der introduceres i aftaleperioden, kan ikke overstige den gennemsnitlige pris i de europæiske lande, som vi i Danmark normalt sammenligner os med, og prisen kan ikke hæves over introduktionsprisen i løbet af aftaleperioden. Parterne er enige om, at gruppen af sammenlignelige lande er Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Irland, Tyskland, Holland, Belgien og Østrig.

Den nye aftale om sygehusmedicin omfatter alle Lifs medlemmer og løber indtil 31. december 2012. Sygehusmedicin defineres i denne aftale som lægemidler, der er forbeholdt udlevering fra sygehuse og speciallæger.

Du kan se aftalen i faktaboksen til højre.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionsleder Jan Poulsen, tlf. 4488 9188 eller e-mail jpo@dkma.dk.

Oprettet 25. september 2009