Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Vejledning om modtagelse af testresultater efter vævsloven

Laboratorier, der udfører testning med henblik på at frigive humane væv og celler, skal have tilladelse til fra Lægemiddelstyrelsen jf. § 4 i Lov nr. 273 af 1. april 2006 om kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven).

Det drejer sig om test for HIV, hepatitis B og C og syfilis, samt i visse tilfælde test for gonoré, klamydia, HTLV-1 og evt. test for andre patogene mikroorganismer.

Kopi af originalsvaret bør foreligge og skal indeholde informationerne:

  • dato for test
  • resultat af analyser (evt. med tolkninger af resultater)
  • identifikation af laboratoriet der har udført testningen.

Modtagelse og opbevaring af kopi af originalsvar

  1. Den ansvarlige læge for fertilitetsklinikken skal sikre, at testningen er udført på et laboratorium med tilladelse til at udføre testning efter vævslovens § 4.
  2. Det skal kontrolleres, at alle relevante testresultater foreligger, om de er negative, positive, eller evt. inkonklusive.
  3. På baggrund af resultatet laves der en vurdering af, om donor er egnet og af eventuelle forholdsregler under behandlingen.
  4. Hvis resultatet af de obligatoriske test ikke foreligger, sendes et brev til parret om at få dette bragt i orden og medbringe kopi af originalsvaret til konsultationen i fertilitetsklinikken. Alternativt sørger vævscentret for den relevante testning.
  5. Hvis det vurderes, at testningen ikke er udført efter reglerne, eller at der kan stilles tvivl ved om resultaterne er valide, bør testningen udføres igen.
  6. Resultaterne af den udførte testning opbevares, så man kan spore resultaterne tilbage til det laboratorium, der har udført testningen (fx som fotokopi af svarrapport i journalen, eller hvis resultaterne er sendt elektronisk overførsel af disse til journalen).

Fra faktaboksen til højre kan du udfylde ansøgningsskema og læse mere om reglerne for væv og celler.

Oprettet 23. april 2007, Opdateret 16. marts 2012