Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Ingen grund til bekymring for influenzavaccination

En enkelt batch af influenzavaccinen Preflucel er trukket tilbage fra det danske marked. Tilbagetrækningen skyldes en let øget hyppighed af ikke alvorlige bivirkninger, hovedsagligt overfølsomhedsreaktioner, på én batch af Preflucel.

Der er forbrugt 14 vacciner i Danmark, og alle resterende vacciner er tilbagekaldt fra markedet. Der har ikke været indberetninger om bivirkninger i Danmark

Af sikkerhedsmæssige årsager har Baxter A/S, i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen, alligevel valgt at tilbagekalde den berørte batch, der har batch-nummer: VNV5L010.

Der er ikke andre batcher af Preflucel på det danske marked.

Der er alternative influenzavacciner på det danske marked, og der forudses derfor ingen forsyningsvanskeligheder.

Mens årsagen til det let øgede antal bivirkninger undersøges, vil øvrige batcher af Preflucel til det danske marked være tilbageholdt.

Der er således ingen anledning til bekymring for influenzavaccination.

Oprettet 26. oktober 2011, Opdateret 26. oktober 2011