EDQM, The European Directorate for the Quality of Medicines and Healthcare, har suspenderet et Certificate of Suitability (CEP) for det aktive stof rifampicin (R0-CEP 2004-295-Rev 00).
Den aktuelle fremstiller er:
Zhengzhou Minzhong Pharmaceutical Co. ltd
Xiezhuang Economic & Technology Develop
Zhongmou County
China-451472 Zhengzhou City
Hvis EDQM tilbagekalder eller suspenderer et CEP, skal indehaveren af markedsføringstilladelsen træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der permanent eller i en periode ikke anvendes lægemiddelstof fra den aktuelle råvarefremstiller. Hvis der findes lægemidler på markedet, der indeholder disse stoffer fra nævnte fremstiller, skal virksomheden indberette denne produktfejl til Lægemiddelstyrelsen på e-mail adressen rapidalert@dkma.dk.
På EDQM´s hjemmeside kan du finde yderligere information (se faktaboksen til højre).