Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Upload af indlægssedler til DKMAnet

Indlaegsseddel.dk og upload til DKMAnet

Sundhedsstyrelsen sørger for, at indlægssedler for lægemidler, der markedsføres i Danmark, er tilgængelige for offentligheden på indlaegsseddel.dk.

Lægemiddelvirksomheder skal uploade de til enhver tid gældende indlægssedler til indlægsseddeldatabasen via Sundhedsstyrelsens ekstranet DKMAnet. Herfra bliver indlægssedlerne gjort tilgængelige på indlaegsseddel.dk.

Her kan du finde information om, hvordan din virksomhed uploader indlægssedler til databasen via DKMAnet.

Anvendelse af DKMAnet

For at kunne bruge DKMAnet skal virksomheden have udpeget en sikkerhedsadministrator (se blanket i boksen til højre).

Den udpegede sikkerhedsadministrator skal forinden have installeret en medarbejdersignatur fra DanID på sin pc. Medarbejdersignaturen skal være registreret i virksomhedens navn.

Digital medarbejdersignatur skal bestilles på DanID's hjemmeside.

Sikkerhedsadministratorer og brugere, der arbejder for virksomheder, som ikke har et dansk CVR-nummer, skal have udstedt et LBC-certifikat af Sundhedsstyrelsen (se blanket i boksen til højre).

DKMAnet - Indlægssedler

Som bruger på DKMAnet vil man i forbindelse med upload af indlægssedler blive præsenteret for en oversigt hentet fra Sundhedsstyrelsens lægemiddeldatabase. Oversigten viser indlægssedler for alle virksomhedens godkendte lægemidler. Virksomheden kan til enhver tid uploade nye indlægssedler.

Ved at trække fra lægemiddeldatabasen opnår vi, at oversigten kan vedligeholdes automatisk i forbindelse med navneskift, salg af lægemidler mellem firmaerne, afregistrering af lægemidler etc.

Vær opmærksom på, at lægemidler, der skal optages i Medicinpriser, først vil optræde på listen, når de er eller har været anmeldt til DKMAnet – Priser & Pakninger.

Bekendtgørelse

Bekendtgørelse nr. 426 af 6. maj 2011 om indsendelse af indlægssedler til Lægemiddelstyrelsen
http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/visLSArtikel.asp?artikelID=13618
Opdateret 30. august 2012