EU’s bivirkningskomité, PhVWP, har udarbejdet en anbefaling til ordlyden i produktinformation for receptpligtige protonpumpehæmmere (omeprazol, esomeprazol/naproxen, omeprazol/ketoprofen, esomeprazol, lansoprazol, pantoprazol, rabeprazol) og risiko for frakturer på hofte, håndled og ryg.
Sundhedsstyrelsen har nu oversat anbefalingen til dansk: Receptpligtige protonpumpehæmmere (omeprazol, esomeprazol/naproxen, omeprazol/ketoprofen, esomeprazol, lansoprazol, pantoprazol, rabeprazol) og risiko for frakturer på hofte, håndled og ryg
Teksten bruges ved udarbejdelse af ny produktinformation. Indehavere af markedsføringstilladelser til receptpligtige protonpumpehæmmere skal derudover implementere teksten ved at sende variationsansøgninger for de relevante produkter.