Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Gebyrer for detailforhandlere

Virksomheder, der ansøger om tilladelse til at forhandle håndkøbslægemidler, lægemidler til rygeafvænning og V-mærkede lægemidler skal betale et gebyr til Sundhedsstyrelsen.

Af skemaet nedenfor kan du se de forskellige gebyrer.

Gebyrer

Ansøgning 2013

Årsafgift 2013

Forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek

3.489 kr.

3.489 kr.

Forhandling af lægemidler til behandling af gener ved rygeafvænning

310 kr.

310 kr.

Forhandling af V-mærkede produkter

3.427 kr.

3.446 kr.

Forhandling af håndkøbslægemidler og
V-mærkede produkter

3.980 kr.

3.999 kr.

Ændring fra håndkøbsudsalg til forretningssted efter lægemiddellovens § 39 stk. 1

1.763 kr.

3.489 kr.

Ansøgningsgebyr

Sundhedsstyrelsen opkræver et ansøgningsgebyr ved modtagelse af ansøgningen. Ansøgningsgebyr/årsafgift bliver som hovedregel reguleret hver den 1. januar.

Ansøgningsgebyret for nye ansøgninger refunderes ikke når detailtilladelsen er udstedt.

Gebyr ved flytning

Ved flytning opkræves et administrationsgebyr, som svarer til ansøgningsgebyret. Har forretningen eksempelvis tilladelse til forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek, er det det anførte gebyr, som skal betales, hvis forretningen flytter adresse.

Håndkøbsudsalg

Håndkøbsudsalg, der ansøger om forhandling af håndkøbslægemidler som detailudsalg, betaler en nedsat ansøgningsafgift (se i skemaet ovenfor). På ansøgningen skal det fremgå, at forretningen på ansøgningstidspunktet har kontrakt med et apotek, samt navn på det pågældende apotek.

Årsafgift

Der opkræves en årlig afgift, så længe tilladelsen er gyldig. Årsafgiften dækker de udgifter, der er ved tilsynet med virksomhederne eller forretningerne samt administrationen. Der skal ikke betales årsafgift det kalenderår, vi behandler ansøgningen.

Hvis en forhandler ønsker at ændre tilladelsens gyldighedsområde på et senere tidspunkt, vil ansøgningsafgiften for en sådan ansøgning være forskellen mellem nuværende afgift og ansøgningsafgiften for nyt gyldighedsområde. Den årlige afgift vil typisk blive opkrævet i februar/marts måned.

Bemærk! - Årsafgift opkræves også selv om tilladelsen ikke benyttes.

Bekendtgørelse

Du kan læse mere om reglerne for gebyrer og årsafgifterne i Bekendtgørelse om afgifter for lægemidler og fremstillere af lægemidler, mellemprodukter og råvarer.

Opdateret 4. marts 2013