De engelske lægemiddelmyndigheder (MHRA) advarer om, at der er fundet forfalskninger af lægemidlerne Plavix® (clopidogrel) 75 mg tabletter og Casodex® (bicalutamid) hos en distributør i England. Der tale om Plavix® og Casode®x i franske pakninger, som er blevet parallelimporteret til England.
Lægemidlet Plavix® hæmmer blodpladernes evne til at klumpe sammen. Plavix® bruges hos voksne til at forebygge problemer forårsaget af blodpropper og stivhed af arterierne (aterotrombotiske hændelser). Lægemidlet Casodex® bruges i behandling af prostatacancer.
På pakningerne står der:
Plavix®
Batchnummer |
Udløbsdato |
6Y098 |
Ikke oplyst |
3098 |
Ikke oplyst |
3103 |
07/2009 |
|
Casodex®
Batchnummer |
Udløbsdato |
65520 |
Juli 2011 |
Pakningerne er forfalskede og er altså hverken fremstillet eller markedsført af den virksomhed, der har fremstillet det originale lægemiddel. Plavix® og Casodex® tabletterne indeholder kun cirka 70 til 80 % af det aktive lægemiddelstof (hhv. clopidogrel og bicalutamid). Det lavere indhold af aktivt lægemiddelstof kan føre til behandlingssvigt.
Originalproducenterne af Plavix® og Casodex® har ikke sendt de pågældende batcher på det danske marked. Lægemiddelstyrelsen har desuden undersøgt, om de pågældende batcher er kommet til Danmark gennem parallelimport fra Frankrig og ud til de danske forbrugere, dette er ikke tilfældet.
Lægemiddelstyrelsen kan dog ikke udelukke, at private kan have købt lægemidlet på anden vis, fx via internettet eller ved privat indførsel.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Christina Palvad, telefon 4488 9731.