Fra den 1. januar 2013 er gebyrer for ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg fastlagt i bekendtgørelse nr. 1409 af 20. december 2012 om gebyr for ansøgninger om godkendelse af kliniske forsøg.
- Gebyret for ansøgning om anmeldelse af kliniske forsøg er 7.226 kr.
- Gebyret for substantielle ændringer af protokol er 1.639 kr.
Indbetaling
Gebyrer skal indbetales til Sundhedsstyrelsen senest 1 måned efter modtagelse af faktura. Blanket med angivelse af faktureringsoplysninger skal udfyldes og sendes sammen med ansøgningen (se blanket i boksen til højre).
For virksomheder, der ansøger via vores ekstranet DKMAnet, er det dog ikke nødvendigt at benytte e-blanketten til at angive faktureringsoplysninger, da dette er inkluderet i ansøgningen på DKMAnet.