Et antal enheder af Baxters peritonealdialysevæsker af mærkerne Extraneal® og Nutrineal®, der er produceret i Irland, er under mistanke for forhøjet indhold af endotoxin. Et forhøjet indhold af endotoxin kan føre til risiko for aseptisk peritonitis (bughindebetændelse).
På mandag den 13. december 2010 vil situationen blive drøftet med den europæiske bivirkningskomité.
Indtil den er afklaret, skal vi opfordre til skærpet opmærksomhed, og alle bivirkninger skal indberettes.
For yderligere oplysninger: Overlæge Doris Stenver telefon 44 88 92 47 eller mobil 22 46 09 79.