Lægemiddelstyrelsen har besluttet at suspendere markedsføringstilladelsen til lægemidlet Somadril® med virkning fra den 2. juni 2008.
Afgørelsen er truffet den 29. februar 2008 i forlængelse af, at Europa-Kommissionen den 5. februar 2008 har besluttet, at alle nationale markedsføringstilladelser til humanmedicinske lægemidler, der indeholder det virksomme stof carisoprodol, skal suspenderes. Europa-kommissionen har konkluderet, at forholdet mellem fordele og risici for carisoprodol ikke er gunstigt.
Se vores tidligere meddelelse om carisoprodol-holdige lægemidler i faktaboksen til højre.
Lægemidlet Somadril® vil således ikke være i handelen efter den 1. juni 2008. Datoen for suspenderingen er fastsat under hensyn til, at patienter, der aktuelt er i behandling med Somadril, skal have passende tid til at blive overført til anden relevant behandling.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til Jakob Lundsteen på telefon 4488 9204 eller jal@dkma.dk.