Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Meld bivirkninger hos mennesker

Hvis du oplever bivirkninger ved din eller din pårørendes medicin

1. Spørg din læge, din pårørendes læge eller apotekspersonale til råds.

2. Meld bivirkningerne: Meld bivirkning ved medicin til mennesker – for medicinbrugere og pårørende

Du kan melde bivirkninger ved alle slags medicin og naturmedicin.

Det har ingen betydning, om medicinen er købt i håndkøb eller via en recept fra lægen.

Vores e-blanketter kan ikke anvendes med Internet Explorer 6. I stedet kan anvendes Firefox

Kan du ikke benytte vores e-blanketter til at indberette, er du velkommen til at kontakte os på telefon 4488 9757 eller sende en e-mail til fos-biv-tast@dkma.dk.

Vi har også mulighed for at sende dig en kopi af blanketten via mail eller brev. Du kan desuden sende os din bivirkningsindberetning via brev eller fax.

Kontakt altid din læge, hvis du oplever en bivirkning

Du bør altid kontakte din læge eller tandlæge, hvis du oplever bivirkninger. Din læge eller tandlæge kan vurdere, om bivirkningen betyder, at din behandling skal ændres.

Lægen kan også supplere med informationer fra din journal, som kan hjælpe med at vurdere bivirkningen.

Hvad er en bivirkning?

En bivirkning er en uønsket virkning ved medicin eller sundhedsprodukter. 

En bivirkning kan fx være: 

  • Hovedpine
  • Ondt i maven
  • Kramper
  • Påvirkning af lever og nyre.

I indlægssedlen som følger med medicinen kan du læse om de bivirkninger, som allerede er kendte.

Hvad sker der, når du melder en bivirkning?

I Sundhedsstyrelsen vurderer vi de indberetninger om bivirkninger, vi modtager. I nogle tilfælde kan indberetningerne medføre, at beskrivelsen af, hvordan du skal bruge medicinen, bliver ændret.

Vi sender også oplysningerne til lægemiddelmyndighederne i alle EU-lande. Derved får så mange som muligt gavn af dem. 

Opdateret 25. september 2012