Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Publikationer

1 - 54 af 54 publikationer
  • 9. oktober 2003 /Priser og medicintilskud

    Alzheimers sygdom i Danmark

    Denne undersøgelse belyser udviklingen i brugen af lægemidler mod Alzheimers sygdom i perioden september 1997 til og med april 2003. Der findes 4 lægemidler mod Alzheimers sygdom - 3 kolinesterasehæmmere, Aricept®, Exelon® og Reminyl®, og en glutamatantagonist, Ebixa®.

  • 15. juli 2005 /Priser og medicintilskud

    Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter?

    Siden introduktionen af de første angiotensin II antagonister i 1994 har mellem 50 og 70 pct. af alle angiotensin II antagonist-førstegangsordinationerne været til patienter, der ikke har afprøvet ACE-hæmmere.

  • 2. marts 2006 /Priser og medicintilskud

    Ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2005

    Lægemiddelstyrelsen behandlede i 2005 ca. 111.200 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 15 % flere end i 2004), ca. 23.000 ansøgninger om kronikertilskud (over dobbelt så mange som i 2004), ca. 9.000 ansøgninger om terminaltilskud (tilnærmelsesvis samme antal som i 2004) og ca. 2.700 ansøgnigner om forhøjet tilskud, hvilket er en kraftig eskalering i forhold til de foregående 5 år, jf. tabel 1.

  • 12. april 2007 /Priser og medicintilskud

    Ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2006

    Lægemiddelstyrelsen behandlede i 2006 ca. 106.700 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 4 % færre end i 2005), ca. 14.600 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 37 % færre end i 2005), ca. 9.200 ansøgninger om terminaltilskud (næsten samme antal som i 2005) og ca. 2.700 ansøgninger om forhøjet tilskud (næsten samme antal som i 2005), jf. tabel 1.

  • 27. marts 2008 /Priser og medicintilskud

    Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2007

    I 2007 behandlede vi i Lægemiddelstyrelsen ca. 111.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 4 % flere end i 2006), ca. 18.200 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 25 % flere end i 2006), ca. 9.800 ansøgninger om terminaltilskud (en lille stigning i forhold til 2006) og ca. 2.000 ansøgninger om forhøjet tilskud, hvilket er ca. 25 % færre end i 2006, jf. tabel 1.

  • 3. marts 2009 /Priser og medicintilskud

    Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2008

    I 2008 behandlede vi i Lægemiddelstyrelsen ca. 105.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 5 % færre end i 2007), ca. 21.800 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 20 % flere end i 2007), ca. 10.200 ansøgninger om terminaltilskud (en lille stigning i forhold til 2007) og ca. 1.700 ansøgninger om forhøjet tilskud, hvilket er ca. 13 % færre end i 2007, jf. tabel 1.

  • 31. marts 2010 /Priser og medicintilskud

    Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2009

    I 2009 behandlede vi i Lægemiddelstyrelsen lige under 100.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 6 % færre end i 2008), ca. 25.900 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 15 % flere end i 2008), ca. 10.700 ansøgninger om terminaltilskud (ca. 5 % flere i forhold til 2008) og ca. 2.500 ansøgninger om forhøjet tilskud (ca. 30 % flere end i 2008), jf. tabel 1.

  • 8. juni 2011 /Priser og medicintilskud

    Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2010

    I alt afgjorde vi 144.324 individuelle tilskudsansøgninger i 2010 mod 138.714 i 2009, hvilket er en stigning på 4 %. Tallet fordeler sig på ca. 96.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 3 % færre end i 2009), ca. 34.000 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 30 % flere end i 2009), ca. 12.000 ansøgninger om terminaltilskud (ca. 7 % flere i forhold til 2009) og ca. 2.800 ansøgninger om forhøjet tilskud (ca. 14 % flere end i 2009).

  • 22. februar 2012 /Priser og medicintilskud

    Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2011

    I 2011 behandlede Lægemiddelstyrelsen ca. 103.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 7 % flere end i 2010), ca. 26.00 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 30 % færre end i 2010), ca. 12.000 ansøgninger om terminaltilskud (ca. 3 % flere i forhold til 2010) og ca. 2.500 ansøgninger om forhøjet tilskud (ca. 12 % færre end i 2010), jf. tabel 1.

  • 9. august 2004 /Priser og medicintilskud

    Behandling af blodpropper med trombocytfunktionshæmmere

    Denne undersøgelse beskriver udviklingen i salget af lægemidler mod blodpropper. Omsætningen af disse lægemidler har i de seneste år været i kraftig vækst. Denne udvikling har betydet store stigninger i sygesikringens udgifter.

  • 16. juli 2008 /Priser og medicintilskud

    Brug af receptpligtige slankelægemidler 2003-2007

    Antal personer i behandling med receptpligtige slankelægemidler har været stigende de sidste år, men det absolutte antal er dog lavere end før 2002. Slankelægemidlerne anvendes primært af kvinder i alderen 35-55 år. Der er sæsonvariation i antal brugere i 2007, og sæson variationen bliver mere udtalt, hvis der ses bort fra personer i samtidig behandling med andre lægemidler associeret med overvægt.

  • 2. oktober 2006 /Priser og medicintilskud

    Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 1. halvår 2006

    I 1. halvår af 2006 har ca. 33.000 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mængdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør 2,0 procent af det totale lægemiddelforbug i 1. halvår 2006.

  • 20. september 2007 | Opdateret 21. september 2007 /Priser og medicintilskud

    Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 1. halvår 2007

    I 1. halvår af 2007 har 36.962 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mængdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør 2,0 procent af det totale lægemiddelforbrug i 1. halvår 2007.

  • 1. juni 2005 | Opdateret 7. juni 2005 /Priser og medicintilskud

    Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 2. halvår 2004

    I 2. halvår af 2004 har ca. 22.000 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mængdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør 1,5 procent af det totale lægemiddelforbrug i 2. halvår 2004.

  • 23. maj 2006 /Priser og medicintilskud

    Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 2. halvår 2005

    I 2. halvår af 2005 har ca. 28.000 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mængdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør bekendt 1.9 procent af det totale lægemiddelforbrug i 2. halvår 2005.

  • 19. februar 2007 /Priser og medicintilskud

    Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 2. halvår 2006

    I 2. halvår af 2006 har 35.000 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mændgdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør 2,0 procent af det totaæe lægemiddelforbrug i 2. halvår 2006.

  • 17. februar 2005 /Priser og medicintilskud

    Faldende forbrug af Zyprexa®

    Forbruget af det antipsykotiske lægemiddel Zyprexa® er faldet i løbet af 2004. Faldet i forbruget er sket efter EMEA's udmelding i marts 2004 om øget risiko for dødsfald og hjerneblødning ved at give Zyprexa® til ældre demente.

  • 13. marts 2006 /Priser og medicintilskud

    Forbrug af antibiotika 2000 - 2005

    De seneste års udvikling i antibiotikaforbruget har vist, at forbruget har været stærkt stigende for flere af de bredspektrede midler. Dette kan være forårsaget af, at der i stigende omfang ordineres bredspektrede midler til infektioner, hvor det ikke er påkrævet.

  • 15. juni 2005 | Opdateret 17. juni 2005 /Priser og medicintilskud

    Forbrug af gigtmidler

    Antallet af medicinbrugere i behandling med gigtmidler af typen NSAID (ATC-kode: M01A), fx. Voltaren®, Felden®, Brufen®, Celebra® og glucosamin, er steget fra godt 800.000 i 2002 til godt 900.000 i 2004, jf. tabel 1.

  • 30. november 2006 /Priser og medicintilskud

    Forbrug af NSAID i 2005

    I 2005 købte ca. 15 pct. af befolkningen NSAID på recept (ca. 830.000 personer). Det kan både være personer i langvarig eller kortvarig behandling, for eksempel personer med kroniske gigtsygdomme eller personer med enkeltstående behov som ved fx sportsskader. En bivirkning kan være gastro-intestinale gener, for eksempel i form af mavesår.

  • 11. juni 2004 /Priser og medicintilskud

    Forbruget af antidepressiva i Danmark i den primære sundhedssektor i perioden 1994-2003

    Forbruget og antal personer i behandling med antidepressiva har været stigende siden 1994 og stiger fortsat kraftigt. Stigningen i forbruget af de nyere antidepressiva skyldes både, at der er kommet flere personer i behandling, men også at hver person er i behandling i en større del af året og/eller tager større døgndoser.

  • 25. januar 2005 /Priser og medicintilskud

    Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre

    Forbruget af antipsykotika blandt ældre på 65 år eller derover er undersøgt for perioden 1996, 1999-2003. Antallet af ældre på 65 år elller derover i behandling med antipsykotika er faldet, hvorimod mængdeforbruget er steget.

  • 9. februar 2007 /Priser og medicintilskud

    Forbruget af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler

    I 4. kvartal 2003 blev det besluttet at iværksætte en række initiativer med det formål at fastholde og styrke den daværende tendens med et samlet faldende forbrug af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Nedenfor vises udviklingen i forbruget de senenste fem år.

  • 21. marts 2006 /Priser og medicintilskud

    Forbruget af benzodiazepiner og cyclopyrroloner

    I 4. kvartal 2003 blev det besluttet at iværksætte en række initiativer med det formål at fastholde og styrke den nuværende tendens med et samlet faldende forbrug af benzodiazepiner (sove- og beroligende midler og angstdæmpende midler) samt cycclopyrroloner. Nedenfor vises udviklingen i forbruget.

  • 23. september 2004 /Priser og medicintilskud

    Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor

    Denne undersøgelse belyser udvikling i brugen af stærke smertestillende lægemidler (opioder inkl. codein) fra 1999 til 2003 i den primære sektor. Antallet af personer i behandling med opioder er samlet set steget fra 377.875 personer i 1999 379.575 personer i 2003 (5.2 pct.)

  • 30. september 2004 /Priser og medicintilskud

    Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

    Forbruget af benzodiazepiner er faldet igennem de seneste mange år, og denne udvikling fortsætter i 2003. I løbet af de undersøgte 8 år er forbruget af benzodiazepiner som sove- og beroligende midler halveret fra 30,8 til 15,4 DDD/1.000 indb./døgn, mens forbruget af angstdæmpende midler faldt med 21 pct. fra 31,2 til 24,7 DDD/1.000 indb./døgn.

  • 1. april 2011 | Opdateret 10. juli 2012 /Priser og medicintilskud

    Følg udviklingen i forbruget af hjerte-kar-lægemidler

    Sundhedsstyrelsen følger forbruget af hjerte-karlægemidler (blodtryksmedicin) i forbindelse med, at tilskuddet til en række hjerte-karlægemidler blev ændret den 13. juli 2009 og den 15. november 2010.

  • 12. november 2010 | Opdateret 19. januar 2012 /Priser og medicintilskud

    Følg udviklingen i forbruget af mavesårsmedicin

    Lægemiddelstyrelsen følger forbruget af mavesårsmidler (medicin mod halsbrand, sure opstød og mavesår) i forbindelse med, at tilskuddet til en række mavesårsmidler bortfaldt den 15. november 2010.

  • 23. april 2003 /Priser og medicintilskud

    Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

    Analysen indikerer at der er problemer med hamstring i det behovsafhængige tilskudssystem. Blandt medicinbrugere med udgifter over 510 kr. inden for et tilskudsår er hamstringen anslået til at udgøre 2 pct. af brugernes tilskudsberettigede medicinudgifter.

  • 2. juli 2009 /Priser og medicintilskud

    Indsats mod overforbrug af benzodiazepiner virker

    Et længerevarende forbrug af sove- og angstdæmpende medicin af benzodiazepintypen bør undgås, da det kan medføre afhængighed, svimmelhed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, samt øget risiko for fald. Der er derfor gennem årene blevet iværksat forskellige sundhedspolitiske initiativer for at nedbringer forbruget af disse lægemidler.

  • 15. december 2009 /Priser og medicintilskud

    Markant stigende forbrug af midler mod diabetes fra 1999 til 2008

    Antallet af personer, der får konstateret diabetes, har i de sidste mange år været i kraftig stigning. Det samme har udgifterne til behandling og medicin til diabetikere.

  • 14. oktober 2003 /Priser og medicintilskud

    Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair®

    Mere end halvdelen af Singulair®-brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært anvendes til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Dette indikerer, at der forekommer en ikke ubetydelig ordination af Singulair® i forbindelse med behandling af KOL-patienter.

  • 20. januar 2009 /Priser og medicintilskud

    Ordineres angiotensin II antagonister udenfor anbefalingerne?

    Siden introduktionen af de første angiotensin II antagonister i 1994 har mellem 50 og 70 pct. af alle angiotensin II antagonist-førstegangsordinationerne været til patienter, der ikke har afprøvet ACE-hæmmere.

  • 15. september 2005 /Priser og medicintilskud

    Priser på liberaliserede håndkøbslægemidler

    Siden 1. oktober 2001 har det været muligt at købe en række håndkøbslægemidler i dagligvarebutikkerne og fra 1. januar 2003 er sortimentet blevet udvidet med flere lægemidler.

  • 1. september 1999 /Priser og medicintilskud

    Rapport vedr. lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicintilskud

    I forbindelse med markedsføring af præparatet Viagra tabletter og MUSE urethral stift til behandling erektiv dysfunktion fik firmaerne afslag på ansøgning om generelt (automatisk) medicintilskud hertil.

  • 11. november 2009 /Priser og medicintilskud

    Salg af dosisdispenseret medicin i den primære sundhedssektor 2004-2008

    Anvendelsen af dosisdispensering har siden opstarten i 2002 været stigende. Dosisdispensering anvendes i alle aldersgrupper, men der ses en stigning med alderen, og kvinder er oftere brugere end mænd. I aldersgruppen 74 år anvender 9 procent af befolkningen dosisdispensering.

  • 15. juli 2005 /Priser og medicintilskud

    Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2001 - 1. kvartal 2005

    For hovedparten af de liberaliserde lægemidler har udviklingen i forbruget stort set været upåvirket af liberaliseringen og den hermed lettere adgang til at købe lægemidlerne. En undtagelse er salget af antirygemidler. Sammenlignes oktober 2001 med marts 2005 er salget af antirygemidler steget med 46 procent.

  • 13. oktober 2006 /Priser og medicintilskud

    Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2001 - 2005

    Fra 2001 til 2005 har der været en stigning i forbruget af antirygemidler, antihistaminer til systemiks brug, blodpropforebyggende midler og næsemidler mod tilstoppet næse. For antirygemidler og for midler mod tilstoppet næse har dagligvarebutikkerne en stor markedsandel og en stor stigning i omsætningen.

  • 29. august 2008 /Priser og medicintilskud

    Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2001-2007

    Liberaliseringen af håndkøbslægemidler kan have bidraget til et stigende salg af antirygemidler i perioden 2001-2007. For de øvrige lægemidler er der intet, der tyder på, at salget i dagligvarebutikkerne har bidraget til stigende forbrug.

  • 29. juli 2009 | Opdateret 10. august 2009 /Priser og medicintilskud

    Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2004-2008

    Den samlede vækst i salget af de liberaliserede lægemidler har siden 2004 været beskeden og fra 2007 helt stagnerende til 2008. Langt den overvejende del af de liberaliserede lægemidler sælges på apotekerne enten på recept eller i håndkøb. I 2007 og 2008 er dagligvarebutikkernes markedsandel steget gradvist, således at markedsandelen er 25 procent i 2008, hvor den var 23 procent i årene 2004 - 2006.

  • 14. maj 2004 /Priser og medicintilskud

    Salg af lægemidler mod rejsningsbesvær

    Denne undersøgelse belyser udviklingen i brugen af lægemidler mod rejsningsbesvær i perioden 1998-2003. Viagra® kom på markedet oktober 1998, og siden er salget af lægemidler mod rejsningsbesvær steget kraftigt.

  • 22. september 2003 /Priser og medicintilskud

    Salget af det antikolinerge middel Spiriva®

    Siden Spiriva® blev markedsført i andet kvartal 2002 er der sket en stor stigning i såvel forbruget og prævalensen af midlet hos den ældre del af befolkningen.

  • 23. april 2007 /Priser og medicintilskud

    Stigende forbrug af lægemidler til behandling af overaktiv blære

    Flere og flere personer køber såkaldte urologiske antispasmodika, som bruges ved en overaktiv blære. På fire år er antallet steget med 58,6 pct. fra 19.476 personer i 2001 til 30.899 personer i 2005. Det øgede forbrug af disse lægemidler er særligt koncentreret om de dyrere præparater, og dermed er omsætningen af disse lægemidler steget kraftigt.

  • 22. maj 2003 /Priser og medicintilskud

    Undersøgelse af apotekernes udleveringspraksis

    Formålet med den foreliggende undersøgelse er at belyse forskellene i lægemiddelfirmaernes markedsandele på de enkelte apotkere og undersøge om disse forskelle betyder, at der er en uhensigtsmæssig eller dyr udleveringspraksis.

  • 4. maj 2006 /Priser og medicintilskud

    Undersøgelse om enkelttilskud til lægemidler

    Tranberg Marketing Rekommandation har for Merck Sharp & Dohme (MSD) lavet en undersøgelse af "Praktiserende lægers kendskab, erfaring og holdning til enkelttilskud til medicin". Undersøgelsen bygger på telefoninterviews med 282 praktiserende læger.

  • 12. februar 2003 /Priser og medicintilskud

    Ældres brug af lægemidler

    De ældres forbrug af medicin stiger. Salget målt i kroner og definerede døgndoser er generelt steget for alle medicinbrugere over 64 år fra 1999 til 2001. Ældre medicinbrugere anvender i 2001 gennemsnitligt mellem 2 og 3 definerede døgndoser per dag og mellem 5 og 8 forskellige lægemiddelstoffer om året.

  • 3. marts 2006 /Priser og medicintilskud

    Ændringer i forbrug af hormoner til kvinder i overgangsalderen

    Mængdeforbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen er faldet drastisk efter udmeldinger om øget risiko for brystkræft. Det viser en forbrugsanalyse, Lægemiddelstyrelsen har lavet på baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregistret.

  • 5. marts 2007 /Priser og medicintilskud

    Årsrapport fra Medicintilskudsnævnet 2006

    I denne rapport kan du læse om Medicintilskudsnævnets arbejde i 2006. Medicintilskudsnævnet rådgiver Lægemiddelstyrelsen i sager om medicintilskud til lægemidler - såvel generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra lægemiddelvirksomheder) som individuelle tilskud til patienter (efter ansøgning fra læger).

  • 26. marts 2008 /Priser og medicintilskud

  • 14. april 2009 /Priser og medicintilskud

  • 23. april 2010 /Priser og medicintilskud

  • 11. marts 2011 /Priser og medicintilskud

    Årsrapport fra Medicintilskudsnævnet 2010

    I 2010 behandlede Medicintilskudsnævnet 20 ansøgninger om generelt tilskud og 1719 ansøgninger om individuelle medicintilskud.

  • 14. marts 2012 /Priser og medicintilskud

    Årsrapport fra Medicintilskudsnævnet 2011

    Medicintilskudsnævnet rådgiver i ansøgninger om tilskud til lægemidler. I 2011 behandlede Medicintilskudsnævnet 20 ansøgninger om generelt tilskud og 2217 ansøgninger om individuelle medicintilskud.

  • 4. marts 2013 /Priser og medicintilskud

    Årsrapport fra Medicintilskudsnævnet 2012

    Medicintilskudsnævnet rådgiver i ansøgninger om tilskud til lægemidler. I 2012 behandlede Medicintilskudsnævnet 20 ansøgninger om generelt tilskud og 1030 ansøgninger om individuelle medicintilskud.