Publikationer

Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter?

Siden introduktionen af de første angiotensin II antagonister i 1994 har mellem 50 og 70 pct. af alle angiotensin II antagonist-førstegangsordinationerne været til patienter, der ikke har afprøvet ACE-hæmmere.

Ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2006

Lægemiddelstyrelsen behandlede i 2006 ca. 106.700 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 4 % færre end i 2005), ca. 14.600 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 37 % færre end i 2005), ca. 9.200 ansøgninger om terminaltilskud (næsten samme antal som i 2005) og ca. 2.700 ansøgninger om forhøjet tilskud (næsten samme antal som i 2005), jf. tabel 1.

Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2008

I 2008 behandlede vi i Lægemiddelstyrelsen ca. 105.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 5 % færre end i 2007), ca. 21.800 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 20 % flere end i 2007), ca. 10.200 ansøgninger om terminaltilskud (en lille stigning i forhold til 2007) og ca. 1.700 ansøgninger om forhøjet tilskud, hvilket er ca. 13 % færre end i 2007, jf. tabel 1.

Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2010

I alt afgjorde vi 144.324 individuelle tilskudsansøgninger i 2010 mod 138.714 i 2009, hvilket er en stigning på 4 %. Tallet fordeler sig på ca. 96.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 3 % færre end i 2009), ca. 34.000 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 30 % flere end i 2009), ca. 12.000 ansøgninger om terminaltilskud (ca. 7 % flere i forhold til 2009) og ca. 2.800 ansøgninger om forhøjet tilskud (ca. 14 % flere end i 2009).

Behandling af blodpropper med trombocytfunktionshæmmere

Denne undersøgelse beskriver udviklingen i salget af lægemidler mod blodpropper. Omsætningen af disse lægemidler har i de seneste år været i kraftig vækst. Denne udvikling har betydet store stigninger i sygesikringens udgifter.

Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 1. halvår 2006

I 1. halvår af 2006 har ca. 33.000 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mængdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør 2,0 procent af det totale lægemiddelforbug i 1. halvår 2006.

Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 2. halvår 2004

I 2. halvår af 2004 har ca. 22.000 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mængdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør 1,5 procent af det totale lægemiddelforbrug i 2. halvår 2004.

Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 2. halvår 2006

I 2. halvår af 2006 har 35.000 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mændgdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør 2,0 procent af det totaæe lægemiddelforbrug i 2. halvår 2006.

Forbrug af antibiotika 2000 - 2005

De seneste års udvikling i antibiotikaforbruget har vist, at forbruget har været stærkt stigende for flere af de bredspektrede midler. Dette kan være forårsaget af, at der i stigende omfang ordineres bredspektrede midler til infektioner, hvor det ikke er påkrævet.

Forbrug af NSAID i 2005

I 2005 købte ca. 15 pct. af befolkningen NSAID på recept (ca. 830.000 personer). Det kan både være personer i langvarig eller kortvarig behandling, for eksempel personer med kroniske gigtsygdomme eller personer med enkeltstående behov som ved fx sportsskader. En bivirkning kan være gastro-intestinale gener, for eksempel i form af mavesår.

Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre

Forbruget af antipsykotika blandt ældre på 65 år eller derover er undersøgt for perioden 1996, 1999-2003. Antallet af ældre på 65 år elller derover i behandling med antipsykotika er faldet, hvorimod mængdeforbruget er steget.

Forbruget af benzodiazepiner og cyclopyrroloner

I 4. kvartal 2003 blev det besluttet at iværksætte en række initiativer med det formål at fastholde og styrke den nuværende tendens med et samlet faldende forbrug af benzodiazepiner (sove- og beroligende midler og angstdæmpende midler) samt cycclopyrroloner. Nedenfor vises udviklingen i forbruget.

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

Forbruget af benzodiazepiner er faldet igennem de seneste mange år, og denne udvikling fortsætter i 2003. I løbet af de undersøgte 8 år er forbruget af benzodiazepiner som sove- og beroligende midler halveret fra 30,8 til 15,4 DDD/1.000 indb./døgn, mens forbruget af angstdæmpende midler faldt med 21 pct. fra 31,2 til 24,7 DDD/1.000 indb./døgn.

Følg udviklingen i forbruget af mavesårsmedicin

Lægemiddelstyrelsen følger forbruget af mavesårsmidler (medicin mod halsbrand, sure opstød og mavesår) i forbindelse med, at tilskuddet til en række mavesårsmidler bortfaldt den 15. november 2010.

Indsats mod overforbrug af benzodiazepiner virker

Et længerevarende forbrug af sove- og angstdæmpende medicin af benzodiazepintypen bør undgås, da det kan medføre afhængighed, svimmelhed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, samt øget risiko for fald. Der er derfor gennem årene blevet iværksat forskellige sundhedspolitiske initiativer for at nedbringer forbruget af disse lægemidler.

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair®

Mere end halvdelen af Singulair®-brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært anvendes til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Dette indikerer, at der forekommer en ikke ubetydelig ordination af Singulair® i forbindelse med behandling af KOL-patienter.

Priser på liberaliserede håndkøbslægemidler

Siden 1. oktober 2001 har det været muligt at købe en række håndkøbslægemidler i dagligvarebutikkerne og fra 1. januar 2003 er sortimentet blevet udvidet med flere lægemidler.

Salg af dosisdispenseret medicin i den primære sundhedssektor 2004-2008

Anvendelsen af dosisdispensering har siden opstarten i 2002 været stigende. Dosisdispensering anvendes i alle aldersgrupper, men der ses en stigning med alderen, og kvinder er oftere brugere end mænd. I aldersgruppen 74 år anvender 9 procent af befolkningen dosisdispensering.

Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2001 - 2005

Fra 2001 til 2005 har der været en stigning i forbruget af antirygemidler, antihistaminer til systemiks brug, blodpropforebyggende midler og næsemidler mod tilstoppet næse. For antirygemidler og for midler mod tilstoppet næse har dagligvarebutikkerne en stor markedsandel og en stor stigning i omsætningen.

Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2004-2008

Den samlede vækst i salget af de liberaliserede lægemidler har siden 2004 været beskeden og fra 2007 helt stagnerende til 2008. Langt den overvejende del af de liberaliserede lægemidler sælges på apotekerne enten på recept eller i håndkøb. I 2007 og 2008 er dagligvarebutikkernes markedsandel steget gradvist, således at markedsandelen er 25 procent i 2008, hvor den var 23 procent i årene 2004 - 2006.

Salget af det antikolinerge middel Spiriva®

Siden Spiriva® blev markedsført i andet kvartal 2002 er der sket en stor stigning i såvel forbruget og prævalensen af midlet hos den ældre del af befolkningen.

Undersøgelse af apotekernes udleveringspraksis

Formålet med den foreliggende undersøgelse er at belyse forskellene i lægemiddelfirmaernes markedsandele på de enkelte apotkere og undersøge om disse forskelle betyder, at der er en uhensigtsmæssig eller dyr udleveringspraksis.

Ældres brug af lægemidler

De ældres forbrug af medicin stiger. Salget målt i kroner og definerede døgndoser er generelt steget for alle medicinbrugere over 64 år fra 1999 til 2001. Ældre medicinbrugere anvender i 2001 gennemsnitligt mellem 2 og 3 definerede døgndoser per dag og mellem 5 og 8 forskellige lægemiddelstoffer om året.

Årsrapport fra Medicintilskudsnævnet 2006

I denne rapport kan du læse om Medicintilskudsnævnets arbejde i 2006. Medicintilskudsnævnet rådgiver Lægemiddelstyrelsen i sager om medicintilskud til lægemidler - såvel generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra lægemiddelvirksomheder) som individuelle tilskud til patienter (efter ansøgning fra læger).

Årsrapport fra Medicintilskudsnævnet 2008

Årsrapport fra Medicintilskudsnævnet 2010

I 2010 behandlede Medicintilskudsnævnet 20 ansøgninger om generelt tilskud og 1719 ansøgninger om individuelle medicintilskud.