MEDICIN SUNDHED sst.dk
Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Publikationer

1 - 100 af 146 publikationer
  • 5. december 2007 /Publikationer - diverse

  • 11. april 2008 /Publikationer - diverse

  • 5. november 2008 /Publikationer - diverse

  • 30. juli 2009 /Publikationer - diverse

  • 9. oktober 2003 /Priser og medicintilskud

    Alzheimers sygdom i Danmark

    Denne undersøgelse belyser udviklingen i brugen af lægemidler mod Alzheimers sygdom i perioden september 1997 til og med april 2003. Der findes 4 lægemidler mod Alzheimers sygdom - 3 kolinesterasehæmmere, Aricept®, Exelon® og Reminyl®, og en glutamatantagonist, Ebixa®.

  • 15. juli 2005 /Priser og medicintilskud

    Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter?

    Siden introduktionen af de første angiotensin II antagonister i 1994 har mellem 50 og 70 pct. af alle angiotensin II antagonist-førstegangsordinationerne været til patienter, der ikke har afprøvet ACE-hæmmere.

  • 2. marts 2006 /Priser og medicintilskud

    Ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2005

    Lægemiddelstyrelsen behandlede i 2005 ca. 111.200 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 15 % flere end i 2004), ca. 23.000 ansøgninger om kronikertilskud (over dobbelt så mange som i 2004), ca. 9.000 ansøgninger om terminaltilskud (tilnærmelsesvis samme antal som i 2004) og ca. 2.700 ansøgnigner om forhøjet tilskud, hvilket er en kraftig eskalering i forhold til de foregående 5 år, jf. tabel 1.

  • 12. april 2007 /Priser og medicintilskud

    Ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2006

    Lægemiddelstyrelsen behandlede i 2006 ca. 106.700 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 4 % færre end i 2005), ca. 14.600 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 37 % færre end i 2005), ca. 9.200 ansøgninger om terminaltilskud (næsten samme antal som i 2005) og ca. 2.700 ansøgninger om forhøjet tilskud (næsten samme antal som i 2005), jf. tabel 1.

  • 27. maj 2013 | Opdateret 30. maj 2013 /Priser og medicintilskud

    Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud i 2012

    I 2012 behandlede Sundhedsstyrelsen 94.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 9% færre end i 2011), 27.000 ansøgninger om kronikertilskud (18% flere end i 2011), 12.000 ansøgninger om terminaltilskud (1% flere end i 2011) og 2.500 ansøgninger om forhøjet tilskud (nogenlunde samme antal som i 2011), jf. tabel 1

  • 27. marts 2008 /Priser og medicintilskud

    Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2007

    I 2007 behandlede vi i Lægemiddelstyrelsen ca. 111.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 4 % flere end i 2006), ca. 18.200 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 25 % flere end i 2006), ca. 9.800 ansøgninger om terminaltilskud (en lille stigning i forhold til 2006) og ca. 2.000 ansøgninger om forhøjet tilskud, hvilket er ca. 25 % færre end i 2006, jf. tabel 1.

  • 3. marts 2009 /Priser og medicintilskud

    Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2008

    I 2008 behandlede vi i Lægemiddelstyrelsen ca. 105.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 5 % færre end i 2007), ca. 21.800 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 20 % flere end i 2007), ca. 10.200 ansøgninger om terminaltilskud (en lille stigning i forhold til 2007) og ca. 1.700 ansøgninger om forhøjet tilskud, hvilket er ca. 13 % færre end i 2007, jf. tabel 1.

  • 31. marts 2010 /Priser og medicintilskud

    Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2009

    I 2009 behandlede vi i Lægemiddelstyrelsen lige under 100.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 6 % færre end i 2008), ca. 25.900 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 15 % flere end i 2008), ca. 10.700 ansøgninger om terminaltilskud (ca. 5 % flere i forhold til 2008) og ca. 2.500 ansøgninger om forhøjet tilskud (ca. 30 % flere end i 2008), jf. tabel 1.

  • 8. juni 2011 /Priser og medicintilskud

    Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2010

    I alt afgjorde vi 144.324 individuelle tilskudsansøgninger i 2010 mod 138.714 i 2009, hvilket er en stigning på 4 %. Tallet fordeler sig på ca. 96.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 3 % færre end i 2009), ca. 34.000 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 30 % flere end i 2009), ca. 12.000 ansøgninger om terminaltilskud (ca. 7 % flere i forhold til 2009) og ca. 2.800 ansøgninger om forhøjet tilskud (ca. 14 % flere end i 2009).

  • 22. februar 2012 /Priser og medicintilskud

    Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2011

    I 2011 behandlede Lægemiddelstyrelsen ca. 103.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 7 % flere end i 2010), ca. 26.00 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 30 % færre end i 2010), ca. 12.000 ansøgninger om terminaltilskud (ca. 3 % flere i forhold til 2010) og ca. 2.500 ansøgninger om forhøjet tilskud (ca. 12 % færre end i 2010), jf. tabel 1.

  • 9. august 2004 /Priser og medicintilskud

    Behandling af blodpropper med trombocytfunktionshæmmere

    Denne undersøgelse beskriver udviklingen i salget af lægemidler mod blodpropper. Omsætningen af disse lægemidler har i de seneste år været i kraftig vækst. Denne udvikling har betydet store stigninger i sygesikringens udgifter.

  • 10. november 2005 | Opdateret 9. april 2013 /Lovgivning

    Bestil lov om lægemidler med noter og stikordsregister

    En ny lægemiddellov fandt vej gennem Folketinget den 17. december 2005. Loven gennemførte den nye europæiske lægemiddellovgivning her i landet.

  • 18. december 2012 | Opdateret 18. april 2013 /Bivirkninger og forsøg

    Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark - og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle

    En rapport fra Sundhedsstyrelsen har gennemgået de bivirkningsindberetninger, der er modtaget i årene 2003 – 2011 med det formål at klarlægge, hvordan indberetninger fra medicinbrugere adskiller sig fra indberetninger fra sundhedsprofessionelle.

  • 16. juli 2008 /Priser og medicintilskud

    Brug af receptpligtige slankelægemidler 2003-2007

    Antal personer i behandling med receptpligtige slankelægemidler har været stigende de sidste år, men det absolutte antal er dog lavere end før 2002. Slankelægemidlerne anvendes primært af kvinder i alderen 35-55 år. Der er sæsonvariation i antal brugere i 2007, og sæson variationen bliver mere udtalt, hvis der ses bort fra personer i samtidig behandling med andre lægemidler associeret med overvægt.

  • 2. oktober 2006 /Priser og medicintilskud

    Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 1. halvår 2006

    I 1. halvår af 2006 har ca. 33.000 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mængdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør 2,0 procent af det totale lægemiddelforbug i 1. halvår 2006.

  • 20. september 2007 | Opdateret 21. september 2007 /Priser og medicintilskud

    Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 1. halvår 2007

    I 1. halvår af 2007 har 36.962 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mængdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør 2,0 procent af det totale lægemiddelforbrug i 1. halvår 2007.

  • 1. juni 2005 | Opdateret 7. juni 2005 /Priser og medicintilskud

    Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 2. halvår 2004

    I 2. halvår af 2004 har ca. 22.000 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mængdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør 1,5 procent af det totale lægemiddelforbrug i 2. halvår 2004.

  • 23. maj 2006 /Priser og medicintilskud

    Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 2. halvår 2005

    I 2. halvår af 2005 har ca. 28.000 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mængdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør bekendt 1.9 procent af det totale lægemiddelforbrug i 2. halvår 2005.

  • 19. februar 2007 /Priser og medicintilskud

    Dosisdispensering i den primære sundhedssektor - 2. halvår 2006

    I 2. halvår af 2006 har 35.000 personer fået dosisdispenseret deres lægemidler. Det er primært ældre kvinder, der får dosisdispenserede lægemidler. Mændgdeforbruget af dosisdispenserede lægemidler udgør 2,0 procent af det totaæe lægemiddelforbrug i 2. halvår 2006.

  • 17. februar 2005 /Priser og medicintilskud

    Faldende forbrug af Zyprexa®

    Forbruget af det antipsykotiske lægemiddel Zyprexa® er faldet i løbet af 2004. Faldet i forbruget er sket efter EMEA's udmelding i marts 2004 om øget risiko for dødsfald og hjerneblødning ved at give Zyprexa® til ældre demente.

  • 13. marts 2006 /Priser og medicintilskud

    Forbrug af antibiotika 2000 - 2005

    De seneste års udvikling i antibiotikaforbruget har vist, at forbruget har været stærkt stigende for flere af de bredspektrede midler. Dette kan være forårsaget af, at der i stigende omfang ordineres bredspektrede midler til infektioner, hvor det ikke er påkrævet.

  • 15. juni 2005 | Opdateret 17. juni 2005 /Priser og medicintilskud

    Forbrug af gigtmidler

    Antallet af medicinbrugere i behandling med gigtmidler af typen NSAID (ATC-kode: M01A), fx. Voltaren®, Felden®, Brufen®, Celebra® og glucosamin, er steget fra godt 800.000 i 2002 til godt 900.000 i 2004, jf. tabel 1.

  • 30. november 2006 /Priser og medicintilskud

    Forbrug af NSAID i 2005

    I 2005 købte ca. 15 pct. af befolkningen NSAID på recept (ca. 830.000 personer). Det kan både være personer i langvarig eller kortvarig behandling, for eksempel personer med kroniske gigtsygdomme eller personer med enkeltstående behov som ved fx sportsskader. En bivirkning kan være gastro-intestinale gener, for eksempel i form af mavesår.

  • 11. juni 2004 /Priser og medicintilskud

    Forbruget af antidepressiva i Danmark i den primære sundhedssektor i perioden 1994-2003

    Forbruget og antal personer i behandling med antidepressiva har været stigende siden 1994 og stiger fortsat kraftigt. Stigningen i forbruget af de nyere antidepressiva skyldes både, at der er kommet flere personer i behandling, men også at hver person er i behandling i en større del af året og/eller tager større døgndoser.

  • 25. januar 2005 /Priser og medicintilskud

    Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre

    Forbruget af antipsykotika blandt ældre på 65 år eller derover er undersøgt for perioden 1996, 1999-2003. Antallet af ældre på 65 år elller derover i behandling med antipsykotika er faldet, hvorimod mængdeforbruget er steget.

  • 9. februar 2007 /Priser og medicintilskud

    Forbruget af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler

    I 4. kvartal 2003 blev det besluttet at iværksætte en række initiativer med det formål at fastholde og styrke den daværende tendens med et samlet faldende forbrug af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Nedenfor vises udviklingen i forbruget de senenste fem år.

  • 21. marts 2006 /Priser og medicintilskud

    Forbruget af benzodiazepiner og cyclopyrroloner

    I 4. kvartal 2003 blev det besluttet at iværksætte en række initiativer med det formål at fastholde og styrke den nuværende tendens med et samlet faldende forbrug af benzodiazepiner (sove- og beroligende midler og angstdæmpende midler) samt cycclopyrroloner. Nedenfor vises udviklingen i forbruget.

  • 23. september 2004 /Priser og medicintilskud

    Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor

    Denne undersøgelse belyser udvikling i brugen af stærke smertestillende lægemidler (opioder inkl. codein) fra 1999 til 2003 i den primære sektor. Antallet af personer i behandling med opioder er samlet set steget fra 377.875 personer i 1999 379.575 personer i 2003 (5.2 pct.)

  • 30. september 2004 /Priser og medicintilskud

    Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

    Forbruget af benzodiazepiner er faldet igennem de seneste mange år, og denne udvikling fortsætter i 2003. I løbet af de undersøgte 8 år er forbruget af benzodiazepiner som sove- og beroligende midler halveret fra 30,8 til 15,4 DDD/1.000 indb./døgn, mens forbruget af angstdæmpende midler faldt med 21 pct. fra 31,2 til 24,7 DDD/1.000 indb./døgn.

  • 20. januar 2005 | Opdateret 21. november 2011 /Publikationer - diverse

    Fra gammelt industrianlæg til åbent arbejdsmiljø

    Lægemiddelstyrelsens folder om ombygning af den tidligere Soyakagefabrik til en velfungerende og moderne arbejdsplads. Fra gammelt indsutrianlæg til åbent arbejdsmiljø.

  • 1. april 2011 | Opdateret 27. maj 2013 /Priser og medicintilskud

    Følg udviklingen i forbruget af hjerte-kar-lægemidler

    Sundhedsstyrelsen følger forbruget af hjerte-karlægemidler (blodtryksmedicin) i forbindelse med, at tilskuddet til en række hjerte-karlægemidler blev ændret den 13. juli 2009 og den 15. november 2010.

  • 31. maj 2013 /Priser og medicintilskud

    Følg udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst

    Sundhedsstyrelsen følger forbruget af lægemidler mod depression og angst i forbindelse med, at en række lægemidler til behandling af depression og angst ændrede tilskudsstatus den 5. marts 2012.

  • 12. november 2010 | Opdateret 27. maj 2013 /Priser og medicintilskud

    Følg udviklingen i forbruget af mavesårsmedicin

    Lægemiddelstyrelsen følger forbruget af mavesårsmidler (medicin mod halsbrand, sure opstød og mavesår) i forbindelse med, at tilskuddet til en række mavesårsmidler bortfaldt den 15. november 2010.

  • 23. april 2003 /Priser og medicintilskud

    Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

    Analysen indikerer at der er problemer med hamstring i det behovsafhængige tilskudssystem. Blandt medicinbrugere med udgifter over 510 kr. inden for et tilskudsår er hamstringen anslået til at udgøre 2 pct. af brugernes tilskudsberettigede medicinudgifter.

  • 2. juli 2009 /Priser og medicintilskud

    Indsats mod overforbrug af benzodiazepiner virker

    Et længerevarende forbrug af sove- og angstdæmpende medicin af benzodiazepintypen bør undgås, da det kan medføre afhængighed, svimmelhed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, samt øget risiko for fald. Der er derfor gennem årene blevet iværksat forskellige sundhedspolitiske initiativer for at nedbringer forbruget af disse lægemidler.

  • 5. januar 2012 /Bivirkninger og forsøg

    Langtidsbehandling af osteoporosepatienter med bisfosfonater

    Der findes i dag kun meget begrænset viden om langtidsbehandling med bisfosfonater til osteoporosepatienter (osteoporose er også kendt som knogleskørhed).

  • 30. marts 2011 /Publikationer - diverse

    Lægemiddelstyrelsens perspektiver og udfordringer

    I de seneste år har vi lavet en strategi for Lægemiddelstyrelsens udfordringer og nødvendige prioriteringer. Denne strategi har ført til en række handlingsplaner, der beskriver de områder, som Lægemiddelstyrelsen særligt ønsker at fokusere på.

  • 19. december 2008 /Om os

  • 3. juli 2009 /Om os

    Lægemiddelstyrelsens resultatkontrakt 2009

    Lægemiddelstyrelsen har indgået en resultatkontrakt med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der gælder for 2009. Kontrakten fokuserer på eksternt rettede mål, der i videst muligt omfang dækker Lægemiddelstyrelsens opgaver. Der er endvidere lagt vægt på, at de opstillede mål er med til at fremme Lægemiddelstyrelsens strategi.

  • 4. november 2010 | Opdateret 30. marts 2011 /Om os

    Lægemiddelstyrelsens resultatkontrakt 2010/2011

    Lægemiddelstyrelsen har indgået en resultatkontrakt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet for 2010/2011.

  • 30. marts 2011 /Om os

    Lægemiddelstyrelsens resultatkontrakt 2011

    Lægemiddelstyrelsen har indgået en resultatkontrakt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der gælder for 2011. Kontrakten fokuserer på eksternt rettede mål, der i videst muligt omfang dækker Lægemiddelstyrelsens opgaver og bidrager til at opfylde ministerens målsætning.

  • 16. juli 2006 /Om os

    Lægemiddelstyrelsens årsberetning 2005

    Arbejdet med forbrugersikkerhed blev synligt i 2005 med en ny selvstændig afdeling, der bl.a. har ansvarsområderne bivirkninger ved medicin, medicinsk udstyr og kliniske forsøg. I 2005 trådte også den nye lægemiddellov og nye tilskudsregler i kraft.

  • 27. juli 2007 /Om os

    Lægemiddelstyrelsens årsberetning 2006

    I årsberetningen for 2006 har vi valgt at servere smagsprøver på, hvordan vores værdier i Lægemiddelstyrelsen udmønter sig i praksis og helt konkret har gjort det i forskellige aktiviteter i 2006.

  • 10. september 2008 /Om os

  • 13. april 2006 /Om os

    Lægemiddelstyrelsens årsrapport 2005

    Lægemiddelstyrelsens årsrapport har til formål at informere Indenrigs- og Sundhedsministeriet departement, Rigsrevisionen og Finansministeriet om Lægemiddelstyrelsens økonomiske og faglige resultater.

  • 17. april 2007 /Om os

    Lægemiddelstyrelsens årsrapport 2006

    Lægemiddelstyrelsens resultatkontrakt for 2006 med Indenrigs- og Sundhedsministeren omfatter 12 mål sammensat af 28 resultatkrav og 58 delkrav. Herudover findes der i resultatkontrakten 1 initiativområde.

  • 22. april 2008 /Om os

    Lægemiddelstyrelsens årsrapport 2007

    Årsrapport 2007 viser blandt andet, at vi opnåede en målopfyldelse af resultatkontrakten med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på 93,9 pct., hvilket svarer til at 3 ud af 4 delkrav belv opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurderer vi, at 2007 var et år med gode faglige resultater.

  • 15. april 2009 /Om os

    Lægemiddelstyrelsens årsrapport 2008

    Årsrapport 2008 viser blandt andet, at Lægemiddelstyrelsen opnåede en målopfyldelse af resultatkontrakten med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på 91,9 pct., hvilket svarer til,at 4 ud af 5 delkrav blev opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurderer vi, at 2008 var et år med gode faglige resultater.

  • 20. april 2010 /Om os

  • 27. april 2011 /Om os

  • 31. juli 2012 /Om os

  • 15. december 2009 /Priser og medicintilskud

    Markant stigende forbrug af midler mod diabetes fra 1999 til 2008

    Antallet af personer, der får konstateret diabetes, har i de sidste mange år været i kraftig stigning. Det samme har udgifterne til behandling og medicin til diabetikere.

  • 14. oktober 2003 /Priser og medicintilskud

    Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair®

    Mere end halvdelen af Singulair®-brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært anvendes til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Dette indikerer, at der forekommer en ikke ubetydelig ordination af Singulair® i forbindelse med behandling af KOL-patienter.

  • 1. februar 2007 /Detail- og nethandel

    Nye muligheder når du skal hente medicin på apoteket

    Folder om elektroniske recepter og Receptserveren til medicinbrugere.

  • 20. januar 2009 /Priser og medicintilskud

    Ordineres angiotensin II antagonister udenfor anbefalingerne?

    Siden introduktionen af de første angiotensin II antagonister i 1994 har mellem 50 og 70 pct. af alle angiotensin II antagonist-førstegangsordinationerne været til patienter, der ikke har afprøvet ACE-hæmmere.

  • 11. december 2012 /Bivirkninger og forsøg

    Overvågning af bivirkninger hos børn med autoimmune sygdomme i biologisk behandling

    Forældre er ofte de første til at opdage eventuelle bivirkninger, når deres børn behandles med medicin. Det gælder også i forhold til den stigende brug af såkaldt biologisk medicin, hvor Sundhedsstyrelsen nu opfordrer forældrene til at indberette de bivirkninger, de oplever i hverdagen.

  • 1. september 2010 | Opdateret 10. januar 2013 /Publikationer - diverse

    Piller og Baciller - en bog for børn om medicin

    I Piller og Baciller kan du læse om alt, der er værd at vide om medicin - fra krokodillelort og flodhestefedt i det gamle Ægypten til vores tids sprøjter og piller. Du vil blandt andet få at vide, hvordan en vaccine fungerer, hvorfor medicinen antibiotika ikke virker på virus, og hvordan man finder frem til ny medicin.

  • 12. oktober 2007 /Publikationer - diverse

    Positiv evaluering af Institut for Rationel Farmakoterapi

    IRF har siden 1999 arbejdet for at fremme rationel brug af lægemidler i Danmark. Lægemiddelstyrelsen iværksatte i 2005 en ekstern evaluering af IRF. Evalueringen havde til hensigt at undersøge IRF's renommé og troværdighed blandt instituttets primære målgruppe, de alment praktiserende læger og andre relevante målgrupper. Den vedlagte rapport er resultatet af denne evaluering.

  • 15. september 2005 /Priser og medicintilskud

    Priser på liberaliserede håndkøbslægemidler

    Siden 1. oktober 2001 har det været muligt at købe en række håndkøbslægemidler i dagligvarebutikkerne og fra 1. januar 2003 er sortimentet blevet udvidet med flere lægemidler.

  • 15. november 2006 /Godkendelse og kontrol

    Produktfejl og tilbagekaldelse af lægemidler i 2005

    Der var i 2005 stort set lige så mange indberetninger om produktfejl som i 2004. Indberetningerne omfattede både markedsførte og ikke-markedsførte lægemidler, herunder magistreele lægemidler, der fremstilles efter lægeordination.

  • 26. juli 2007 /Godkendelse og kontrol

    Produktfejl og tilbagekaldelse af lægemidler i 2006

    Der var i 2006 flere indberetninger om produktfejl, end der var i 2005. Indberetningerne omfattede både markedsførte og ikke-markedsførte lægemidler, herunder magistrelle lægemidler, der fremstilles efter lægeordination.

  • 19. maj 2008 /Godkendelse og kontrol

    Produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2007

    Der blev i 2007 registreret 202 indberetninger om produktfejl på lægemidler, hvilket er stort set uændret forhold til 2006. Andelen af disse indberetninger, der har resulteret i tilbagekaldelser fra det danske marked var 28 % i 2007 og således nøjagtigt den samme som sidste år.

  • 31. marts 2009 /Godkendelse og kontrol

    Produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2008

    Der blev i 2008 registreret 177 indberetninger om produktfejl ved lægemidler, hvilket er et fald i forhold til 2007. Af disse indberetninger, har 23 % resulteret i tilbagekaldelser fra det danske marked, og dette antal er ligeledes faldet i forhold til de foregående år.

  • 15. juni 2010 /Godkendelse og kontrol

    Produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2009

    Der blev i 2009 registreret 186 indberetninger om produktfejl ved lægemidler, hvilket er en lille stigning i forhold til 2008. Til sammenligning med 2008 er der sket en omfordeling af indberetningskilder og fejltyper, hvoraf indberetninger fra Lægemiddelstyrelsens kontrolsystem udgjorde en stigende andel i 2009.

  • 16. august 2011 /Godkendelse og kontrol

    Produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2010

    Lægemiddelstyrelsen registrerede i 2010 262 indberetninger om produktfejl ved lægemidler. Det er det højeste antal indberetninger inden for de sidste 5 år.

  • 26. oktober 2012 /Godkendelse og kontrol

    Produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2011

    Der blev i 2011 registreret 356 indberetninger om produktfejl ved lægemidler, som er det højeste antal set hidtil. Hovedparten af indberetningerne kom fra virksomheder og andre myndigheder, hovedsageligt omhandlende fejl på emballage og pakningsmateriale, samt afvigelser fra produktspecifikationen.

  • 8. september 2005 /Detail- og nethandel

    Rapport om afvigelser i forbindelse med apotekernes håndkøbsudsalgs forhandling af lægemidler 2005

    Lægemiddelstyrelsen har i løbet af de første 5 måneder af 2005 gennemført en kampagne rettet mod håndteringen af lægemidler på apotekernes håndkøbsudsalg.

  • 8. september 2005 /Detail- og nethandel

    Rapport om afvigelser i forbindelse med dagligvarebutikkernes forhandling af lægemidler 2005

    Lægemiddelstyrelsen har i denne rapport opgjort resultaterne af inspektioner foretaget på salgssteder, som forhandler håndkøbslægemidler til mennesker.

  • 23. februar 2007 /Detail- og nethandel

    Rapport om afvigelser i forbindelse med detailhandelens salg af lægemidler (2005-2006)

    Denne rapport indeholder resultaterne af Lægemiddelstyrelsens inspektioner i detailhandelen, ekskl. apoteker, i 2005 og 2006, herunder en sammenligning med resultaterne af inspektioner tidligere år. Rapporten omhandler – i modsat til tidligere – alle også apotekernes håndkøbsudsalg.

  • 22. december 2006 /Detail- og nethandel

    Rapport om aktion mod forhandling af ulovlige lægemidler på internettet

    Lægemiddelstyrelsens har i november/december gennemført en internetaktion rettet mod ulovlig forhandling af lægemidler over internettet. Aktionen har primært fokuseret på potens- og slankemidler.

  • 30. oktober 2007 /Detail- og nethandel

    Rapport om aktion mod ulovligt salg af lægemidler på internettet i 2007

    Lægemiddelstyrelsen har i september og oktober 2007 gennemført en internetaktion mod ulovligt salg af lægemidler på internettet.

  • 13. februar 2008 /Detail- og nethandel

    Rapport om detailhandelens forhandling af lægemidler 2007

    Denne rapport indeholder resultaterne af Lægemiddelstyrelsens inspektioner i 2007 i detailhandelen, som fx supermarkeder, materialister, tankstationer og dyrehandlere. Rapporten omhandler både apotekernes håndkøbsudsalg og virksomheder med egen tilladelse udstedt af Lægemiddelstyrelsen.

  • 13. december 2006 /Publikationer - diverse

    Rapport om generisk ordination - fordele og ulemper

    Formålet med denne rapport er at analysere og beskrive fordele og ulemper ved generisk ordination. Rapporten tager udgangspunkt i en svensk rapport om generisk ordination, "Generiks förskrivning", som er udarbejdet af Läkemedelsverket. Rapporten bygger desuden på synspunkter og kommentarer fra eksterne interessenter og en summarisk gennemgang af forholdene i en række europæiske lande.

  • 25. juni 2004 /Publikationer - diverse

    Rapport om klinisk farmaci

    Rapporten: Brug medicinen bedre - perspektiver i klinisk farmaci er en rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci.

  • 20. maj 2010 /Publikationer - diverse

    Rapport om overholdelse af regler for god fremstillingspraksis hos fremstillere af aktive stoffer

    Siden december 2005 har der været krav om, at aktive stoffer (API; Active Pharmaceutical Ingredients), som indgår i lægemidler med en markedsføringstilladelse i Danmark, skal være fremstillet i henhold til regler om god fremstillingspraksis (GMP).

  • 12. oktober 2011 /Bivirkninger og forsøg

    Rapport om risikosituationslægemidler

    En ny undersøgelse, foretaget af en arbejdsgruppe tilknyttet Lægemiddelstyrelsens netværk "Forebyggelse af medicineringsfejl", har vist, at det stort set er de samme grupper af lægemidler, som har været involveret i situationer, der har ført til såkaldte utilsigtede hændelser fra 1970'erne og frem til i dag. På baggrund af undersøgelsen er der blevet lavet 2 lister med lægemidler, der opstræder i risikosituationer – henholdsvis sorteret efter indholdsstof og lægemiddelgruppe. Lægemiddelstyrelsen og arbejdsgruppen bag undersøgelsen håber nu, at listerne kan blive et nyttigt redskab i det daglige arbejde med risici i medicineringen i sundhedssektoren.

  • 8. september 2005 | Opdateret 14. december 2005 /Detail- og nethandel

    Rapport om undersøgelse af liberaliseringen af håndkøbslægemidler

    Lægemiddelstyrelsen har i denne rapport gennemført en analyse af liberaliseringen af håndkøbslægemidler. Rapporten omfatter bl.a. udviklingen i antallet af salgssteder, salget af håndkøbslægemidler håndkøbslægemidlerne, priserne og salgsstedernes håndtering af håndkøbslægemidler.

  • 1. september 1999 /Priser og medicintilskud

    Rapport vedr. lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicintilskud

    I forbindelse med markedsføring af præparatet Viagra tabletter og MUSE urethral stift til behandling erektiv dysfunktion fik firmaerne afslag på ansøgning om generelt (automatisk) medicintilskud hertil.

  • 21. marts 2006 /Bivirkninger og forsøg

    Rapport vedrørende vurdering af EU-systemet for overvågning af lægemiddelsikkerhed

    EU-kommissionen besluttede i 2004 at iværksætte en vurdering af det eksisterende system for overvågning af lægemidler, først og fremmest for at kunne vurdere behovet for eventuelle mulige forbedringer.

  • 28. maj 2009 /Publikationer - diverse

    Rapport: Medicinspild i Danmark - maj 2009

    I forbindelse med økonomiaftale i 2009 aftalte Regeringen, KL og Danske Regioner at få analyseret årsagerne til medicinspildet og komme med forslag til, hvordan medicinspildet fremadrettet kan nedbringes.

  • 21. september 2006 /Produktområder

    Redegørelse for blodproduktområdet 2005

    Blodredegørelsen indeholder tal vedrørende tapning af bloddonorer og anvendelsen af det tappede blod. Blodredegørelsen udgives årligt på baggrund af tal fra blodcentrene og Bloddonorerne i Danmark.

  • 5. november 2007 /Produktområder

    Redegørelse for blodproduktområdet for 2006

    Blodredegørelsen udgives årligt på baggrund af tal fra blodcentrene og Bloddonorerne i Danmark.

  • 13. oktober 2008 /Produktområder

    Redegørelse for blodproduktområdet for 2007

    Blodredegørelsen udgives årligt på baggrund af tal fra blodcentrene og Bloddonorerne i Danmark.

  • 2. september 2009 /Produktområder

    Redegørelse for blodproduktområdet for 2008

    Blodredegørelsen udgives årligt på baggrund af tal fra blodcentrene og Bloddonorerne i Danmark.

  • 17. august 2010 /Produktområder

    Redegørelse for blodproduktområdet for 2009

    I 2009 blev der foretaget ca. 358.00 tapninger af blod i Danmark. Det er ca. 4.000 tapninger end året før. Desuden blev der brugt 332.000 enheder af røde blodlegemer (erytrocytter) i forbindelse med blodtransfusioner i 2009.

  • 18. juli 2011 /Produktområder

    Redegørelse for blodproduktområdet for 2010

    I 2010 blev der foretaget ca. 337.000 tapninger af blod i Danmark. Det er ca. 21.000 færre tapninger end året før.

  • 8. august 2012 /Produktområder

    Redegørelse for blodproduktområdet for 2011

    I 2011 blev der foretaget 312.421 tapninger af blod i Danmark, hvilket svarer til næsten to tapninger pr. donor. Der blev i alt transfunderet 294.449 erytrocytenheder i 2011. Antallet af blodtransfusioner er faldet markant siden 2007.

  • 11. november 2009 /Priser og medicintilskud

    Salg af dosisdispenseret medicin i den primære sundhedssektor 2004-2008

    Anvendelsen af dosisdispensering har siden opstarten i 2002 været stigende. Dosisdispensering anvendes i alle aldersgrupper, men der ses en stigning med alderen, og kvinder er oftere brugere end mænd. I aldersgruppen 74 år anvender 9 procent af befolkningen dosisdispensering.

  • 15. juli 2005 /Priser og medicintilskud

    Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2001 - 1. kvartal 2005

    For hovedparten af de liberaliserde lægemidler har udviklingen i forbruget stort set været upåvirket af liberaliseringen og den hermed lettere adgang til at købe lægemidlerne. En undtagelse er salget af antirygemidler. Sammenlignes oktober 2001 med marts 2005 er salget af antirygemidler steget med 46 procent.

  • 13. oktober 2006 /Priser og medicintilskud

    Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2001 - 2005

    Fra 2001 til 2005 har der været en stigning i forbruget af antirygemidler, antihistaminer til systemiks brug, blodpropforebyggende midler og næsemidler mod tilstoppet næse. For antirygemidler og for midler mod tilstoppet næse har dagligvarebutikkerne en stor markedsandel og en stor stigning i omsætningen.

  • 29. august 2008 /Priser og medicintilskud

    Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2001-2007

    Liberaliseringen af håndkøbslægemidler kan have bidraget til et stigende salg af antirygemidler i perioden 2001-2007. For de øvrige lægemidler er der intet, der tyder på, at salget i dagligvarebutikkerne har bidraget til stigende forbrug.

  • 29. juli 2009 | Opdateret 10. august 2009 /Priser og medicintilskud

    Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2004-2008

    Den samlede vækst i salget af de liberaliserede lægemidler har siden 2004 været beskeden og fra 2007 helt stagnerende til 2008. Langt den overvejende del af de liberaliserede lægemidler sælges på apotekerne enten på recept eller i håndkøb. I 2007 og 2008 er dagligvarebutikkernes markedsandel steget gradvist, således at markedsandelen er 25 procent i 2008, hvor den var 23 procent i årene 2004 - 2006.

  • 14. maj 2004 /Priser og medicintilskud

    Salg af lægemidler mod rejsningsbesvær

    Denne undersøgelse belyser udviklingen i brugen af lægemidler mod rejsningsbesvær i perioden 1998-2003. Viagra® kom på markedet oktober 1998, og siden er salget af lægemidler mod rejsningsbesvær steget kraftigt.

  • 22. september 2003 /Priser og medicintilskud

    Salget af det antikolinerge middel Spiriva®

    Siden Spiriva® blev markedsført i andet kvartal 2002 er der sket en stor stigning i såvel forbruget og prævalensen af midlet hos den ældre del af befolkningen.

  • 12. januar 2007 /Publikationer - diverse

    Staten og lægemidlerne - Regulering af lægemiddelområdet gennem tiden

    Antologien: Staten og lægemidlerne - Regulering af lægemiddelområdet gennem tiderne er skrevet i anledning af Lægemiddelstyrelsens 10 års fødselsdag. Antologien beskriver, hvordan lægemidler er reguleret gennem historien og rækker 500 år tilbage. Bidragene er leveret af forskellige forfattere og tager udgangspunkt i virkelige begivenheder og forløb.

  • 23. april 2007 /Priser og medicintilskud

    Stigende forbrug af lægemidler til behandling af overaktiv blære

    Flere og flere personer køber såkaldte urologiske antispasmodika, som bruges ved en overaktiv blære. På fire år er antallet steget med 58,6 pct. fra 19.476 personer i 2001 til 30.899 personer i 2005. Det øgede forbrug af disse lægemidler er særligt koncentreret om de dyrere præparater, og dermed er omsætningen af disse lægemidler steget kraftigt.

  • Sidestørrelse
  • 20
  • 100