Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Nyheder om produktinformation

  • 15. januar 2013 /Produktinfo

    Opdatering af produktresumeer på grund af ændrede ATC-koder for 2013

    Indehavere af markedsføringstilladelser til lægemidler, der er godkendt efter den decentrale procedure og den gensidige anerkendelsesprocedure, skal være opmærksomme på ændrede ATC-koder for 2013.

  • 17. august 2012 /Produktinfo

    Spektramox 50 mg/ml +12,5 mg/ml med batchnumrene 96629 og 96630 må ikke anvendes

    På grund af risici for tilstedeværelse af plaststykker i Spektramox 50 mg/ml + 12,5 mg/ml oral opløsning med batchnummer 96629 og 96630, bør patienter, der de seneste 7 dage har fået udleveret præparatet, henvende sig til eget apotek for at få medicinen ombyttet.

  • 25. april 2012 /Produktinfo

    Mangel på cytostatiske lægemidler i EU

    Flere lande i EU oplever problemer med forsyningen af cytostatika, bl.a. Carboplatin, Fluorouracil, Doxorubin, Mercaptopurin og Etoposide. Problemet udspringer bl.a. af, at en østrigsk producent har måttet indstille produktionen på grund af problemer med produkternes kvalitet.

  • 19. marts 2012 /Produktinfo

    Nye kontraindikationer og advarsler ved brugen af Protelos®

    Protelos® (strontium ranelate) er godkendt til behandling af postmenopausal osteoporose. Aktuelt indeholder produktinformationen bl.a. advarsler om øget risiko for venøs tromboemboli og alvorlige allergiske hudreaktioner (DRESS-syndrom – Drug Rash with Eosinophilia and Systemic Symptoms). Produktinformationen vil blive opdateret med kontraindikationer mod anvendelse af Protelos® til personer med aktuel eller tidligere venøs tromboemboli samt til personer, som er midlertidigt eller permanent immobile.

  • 19. januar 2012 | Opdateret 25. januar 2012 /Produktinfo

    Tjek din medicin på mobilen

    Har du spørgsmål om din medicin, kan en ny gratis app til mobiltelefoner hjælpe dig med svarene. Medicintjek er en ny app, der fås til både nyere iPhone- og androidtelefoner, og som Lægemiddelstyrelsen stiller gratis til rådighed for alle interesserede. Med Medicintjek i mobiltelefonen har du én samlet indgang til information fra netstederne medicinpriser.dk, medicinkombination.dk, indlaegsseddel.dk og laegemiddelstyrelsen.dk, som alle drives af Lægemiddelstyrelsen.

  • 13. januar 2012 /Produktinfo

    Advarsel mod Green Coffee 800

    En slankekaffe, der kan give alvorlige bivirkninger, fordi den indeholder stoffet sibitramin, er blevet solgt fra en dansk hjemmeside. Vi advarer danske forbrugere om ikke at bruge produktet på grund af risikoen for bivirkninger.

  • 12. januar 2012 /Produktinfo

    Farligt indholdsstof skjules i slankeprodukter

    Advarsel mod ikke godkendt slankemedicin i fx juice, te og kaffe: Over det seneste år har Lægemiddelstyrelsen konstateret en markant stigning i forekomsten af ikke godkendte produkter med lægemiddelstoffet sibutramin. Det drejer sig om mange forskellige produkter, som for eksempel te, kaffe, milkshake og juice. Ofte kan man som forbruger ikke se, at produkterne indeholder sibutramin.

  • 29. september 2011 /Produktinfo

    Farlige sex-piller på markedet

    Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har under en fælles kontrol- og vejledningskampagne i erotikbutikker i København konstateret, at flere butikker sælger sex-piller, der indeholder planteingredienser, som bl.a. kan skade både leveren og nervesystemet.

  • 16. september 2011 /Produktinfo

    Advarsel mod slankekaffen "Weight Loss Coffee"

    Hvis du har købt Weight Loss Coffee, så lad være med at drikke det. Det kan være sundhedsfarligt, da det indeholder et lægemiddelstof, der kan have alvorlige bivirkninger.

  • 27. juli 2011 /Produktinfo

    Begrænset forsyning af Thyrogen® (thyrotropin alfa) forventes fortsat i 2011 og 2012

    I marts 2011 gjorde Lægemiddelstyrelsen sammen med producenten af Thyrogen® opmærksom på, at der ville være begrænsede forsyninger af Thyrogen® frem til juli 2011. Det forventes imidlertid, at de begrænsede forsyninger af Thyrogen vil fortsætte hele 2011 og i 2012 på grund af uventede forsinkelser i frigivelsen af tre partier, der er beregnet til global distribution.

  • 20. juni 2011 /Produktinfo

    Advarsel mod det selvbrunende produkt Melanotan

    Lægemiddelstyrelsen advarer igen mod det ulovlige produkt Melanotan, fordi virkningen ikke er dokumenteret, og fordi der mangler undersøgelser af eventuelle bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen opfordrer personer, som bruger Melanotan, til at stoppe og eventuelt kontakte egen læge.

  • 16. juni 2011 /Produktinfo

    Advarsel mod det farlige gigtmiddel Beline Capsules

    Lægemiddelstyrelsen advarer kraftigt mod at indtage gigtmidlet Beline Capsules. Det sker på baggrund af analyser foretaget af Lægemiddelstyrelsen og Läkemedelsverket i Sverige.

  • 24. marts 2011 /Produktinfo

    Begrænset forsyning af Thyrogen® (thyrotropin alfa) frem til juli 2011

    Lægemiddelstyrelsen gør sammen med producenten af Thyrogen® og det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) opmærksom på, at der er begrænsede forsyninger af Thyrogen® frem til juli 2011.

  • 23. februar 2011 | Opdateret 7. marts 2011 /Produktinfo

    Spirocort®/Pulmicort inhalationsspray 100 µg/dosis og 200 µg/dosis udgår af det danske marked

    Producenten af Spirocort®/Pulmicort indstiller produktionen permanent, og derfor forudses det, at der inden for få måneder vil opstå mangel på Spirocort®/Pulmicort Inhalationsspray. Det gælder både 100 µg/dosis og 200 µg/dosis.

  • 11. februar 2011 /Produktinfo

    MR-kontrastmidler med gadolinium og risiko for nefrogen systemisk fibrose (NSF)

    Som et resultat af en netop afsluttet europæisk undersøgelse bliver produktresuméerne for gadoliniumholdige produkter opdateret og harmoniseret, således at der er de samme oplysninger inden for EU.

  • 28. januar 2011 /Produktinfo

    Mulig kontaminering af alkoholservietter fremstillet af Triad Group i USA

    Lægemiddelstyrelsen gør opmærksom på, at alkoholservietter (preparation pads, swabs and swabsticks) kan være kontamineret med bakterien ’Bacillus cereus’. Alkoholservietterne er fremstillet af Triad Group i USA. Virksomheder, der sælger produkter i Danmark med alkoholservietter fremstillet af Triad Group i USA, bør venligst informere Lægemiddelstyrelsen herom. Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at disse virksomheder informerer relevant sundhedspersonale om, at alkoholservietter i deres produkter ikke bør anvendes, og at alternative metoder til desinficering bør tages i brug.

  • 14. december 2010 /Produktinfo

    Advarsel mod farligt ”naturligt” potensmiddel

    Lægemiddelstyrelsen advarer kraftigt mod at indtage potensmidlet POWERtabs. Det sker på baggrund af, at de norske lægemiddelmyndigheder har gjort os opmærksom på, at en norsk mand måtte have behandling hos lægevagten efter at have indtaget potensmidlet.

  • 22. oktober 2010 /Produktinfo

    Vigtig information til diabetikere: GlucaGen® Hypokit 1 mg til injektion tilbagekaldes i Danmark

    Novo Nordisk A/S i Danmark tilbagekalder et parti af GlucaGen® Hypokit, der anvendes til behandling af lavt blodsukker (hypoglykæmi) hos patienter med diabetes. Partiet tilbagekaldes på grund af risiko for, at et mindre antal hætteglas, der indeholder pulveret til injektion, kan være revnet eller gået itu.

  • 23. juli 2010 /Produktinfo

    EMA vurderer på ny den kardiovaskulære sikkerhed for lægemidler indeholdende rosiglitazon (Avandia, Avandamet og Avaglim)

    Den videnskabelige komite for lægemidler til mennesker (CHMP) under Det europæiske Lægemiddelagentur (EMA) begyndte i juli en fornyet analyse af benefit/risk profilen for lægemidlet rosiglitazon, som har en meget begrænset anvendelse i Danmark til behandling af type 2-diabetes. Lægemiddelstyrelsen skal minde lægerne om vigtigheden af nøje at følge de begrænsninger for anvendelsen af lægemidler, som fremgår af produktresuméerne. CHMP’s faglige vurdering forventes at foreligge i september 2010.

  • 21. juli 2010 /Produktinfo

    Opdaterede monografier til Heparin calcium (0332) og Heparin sodium (0333) til optagelse i den Europæiske Farmakopé (Ph.Eur.) fra den 1. august 2010

    Som en opfølgning på arbejdet med forbedring af analysemetoderne til eventuelt forurenede heparinprodukter har den Europæiske Farmakopékommission vedtaget to opdaterede monografier for Heparin calcium (0332) og Heparin sodium (0333) til optagelse i den Europæiske Farmakopé (Ph.Eur.) fra den 1. august 2010. De to monografier erstatter de hidtil gældende monografier af samme navn og nummer.

  • Sidestørrelse
  • 20
  • 100