Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Lægens adgang til Medicinprofilen

Medicinprofilen giver overblik over den medicin, den enkelte patient er i behandling med.

Formålet med Medicinprofilen er at øge kvaliteten i behandlingen af patienterne.

Læger må udelukkende bruge oplysningerne i Medicinprofilen til at sikre kvaliteten, sikkerheden og effekten af en patients behandling.

Adgangen til en patients medicinprofil forudsætter:

  • at du som læge har patienten i aktuel behandling
  • at oplysningerne i Medicinprofilen er nødvendige for behandlingen
  • at oplysningerne bruges for at sikre kvaliteten, sikkerheden og effekten af patientens behandling.

Særlige funktioner til læger

I Medicinprofilen har lægen mulighed for at se:

  • hvilke lægemidler, patienten aktuelt er i behandling med
  • om der til samme patient er ordineret flere lægemidler, der virker ens, fra forskellige læger (praktiserende læger, speciallæger, sygehuslæger m.v.)
  • om patienten følger den ordinerede behandling (compliance)
  • om der er interaktioner mellem lægemidlerne i patientens medicinprofil
  • om der er registreret lægemiddelcave på patienten
  • oplysninger om patientens medicintilskud.

Der er desuden en række særlige funktioner til læger i Medicinprofilen. Læger har mulighed for at:

  • ansøge elektronisk om medicintilskud
  • oprette og forny elektroniske recepter
  • annullere udstedte elektroniske recepter, som ikke er hentet og reserveret af et apotek.
  • inaktivere elektroniske recepter, så recepten ikke kan ekspederes på et apotek (inaktiverede recepter kan senere aktiveres igen, hvis behandlingen skal fortsætte)
  • se compliance-kurver for hvert enkelt lægemiddel og for den samlede lægemiddelbeholdning.
  • registrere lægemiddelcave, hvis der er bestemte lægemidler, som en patient ikke kan tåle.
  • tjekke for interaktioner mellem købte lægtemidler samt nye lægemidler, der endnu ikke er købt.



Adgang kræver medarbejdercertifikat

For at få adgang til lægens funktioner i Medicinprofilen skal du som læge bruge et særligt medarbejdercertifikat til sundhedsfaglige, når du logger på.

Du skal bruge medarbejdercertifikatet, når du bruger din medarbejderidentitet på din arbejdsplads. Et medarbejdercertifikat dokumenterer, hvem du er, og hvor du arbejder. 

Medarbejdercertifikatet skal installeres på din computer, før du kan benytte Medicinprofilen. Med certifikatet følger en personlig kode, som du skal taste for at undgå misbrug af certifikatet.

Når du logger på Medicinprofilen vil medarbejdercertifikatet give dig adgang til lægens funktioner i Medicinprofilen.

Adgang for læger

Adgang via direkte link "Medicinprofilen (sundhedsfaglige)" på sundhed.dk

Adgang via medicin-it.dk

  • Gå ind på medicin-it.dk
  • Klik på knappen "Log på"
  • Vælg certifikat og indtast kode.

Adgang for lægens medhjælp

En læge kan give sin medhjælp adgang til Medicinprofilen. Adgangstildeling kan ske enten på sundhed.dk eller på medicin-it.dk. De to indgange anvender forskellig teknik for tildeling. Derfor skal lægen oprette sin medhjælp på det sted, hvor medhjælpen ønsker sin adgang.

I begge tilfælde skal medarbejderen have en digital signatur (medarbejdercertifikat), som er nødvendig for at anvende Medicinprofilen - også for medarbejderen.

Lægens medhjælp handler på lægens ansvar og kan se de samme oplysninger i Medicinprofilen som lægen. Lægen, som har givet sin medhjælp adgang til Medicinprofilen, har adgang til en særlig log, hvor lægen kan se hvilke oplysninger, medhjælpen har set i Medicinprofilen.

Adgang via sundhed.dk

På sundhed.dk kan en praktiserende læge give sin medhjælp (eksempelvis en lægesekretær) adgang til Medicinprofilen.

Loggen på sundhed.dk hedder "Log over andres adgang", og den er tilgængelig i venstremenuen under punktet "Patientdata", når lægen er logget på sundhed.dk med sit medarbejdercertifikat.

På sundhed.dk er det kun praktiserende læger, der har mulighed for at give adgang til Medicinprofilen til en medhjælp. Lægens medhjælp kan handle i Medicinprofilen på vegne af flere forskellige læger. Ved hvert login i Medicinprofilen skal medhjælpen indtaste autorisationsID på den læge, som medhjælpen handler på vegne af, eller vælge et tidligere anvendt autorisationsID.

For at lægens medhjælp kan få adgang til Medicinprofilen, skal medhjælpen have et medarbejdercertifikat til sundhedsfaglige. Medhjælpen skal også oprettes på sundhed.dk med rettigheder til at få adgang til Medicinprofilen. På sundhed.dk findes der flere oplysninger om sikkerhedsadministration og oprettelse af brugere.

  • Gå ind på sundhed.dk. Klik på knappen "Log på sundhed.dk"
  • Vælg certifikat og indtast kode
  • Vælg menupunktet "Mine patientdata"
  • Klik på Medicinprofilen
  • Indtast autorisationsID på den læge, der har givet dig adgang til Medicinprofilen
  • Accepter erklæring
  • Bekræft det valgte autorisationsID
  • Indtast patientens CPR-nummer og klik på "Søg".

    Adgang via medicin-it.dk

    For at lægens medhjælp kan få adgang til Medicinprofilen, skal medhjælpen have et medarbejdercertifikat til sundhedsfaglige. Medhjælpen skal også oprettes på medicin-it.dk med rettigheder til at få adgang til Medicinprofilen.

    På medicin-it.dk kan en læge give sin medhjælp (eksempelvis en lægesekretær eller sygeplejerske) adgang til Medicinprofilen. Lægen kan se sin medhjælps anvendelse af Medicinprofilen i loggen på medicin-it.dk.

    Log er tilgængelig på siden under punktet " Lægens medhjælp", når lægen er logget på medicin-it.dk med sit medarbejdercertifikat. Log er fremhævet på siden som "…log over adgang for medhjælp".

    Lægens medhjælp kan handle i Medicinprofilen på vegne af flere forskellige læger. Ved hvert login i Medicinprofilen skal medhjælpen vælge den læge, som medhjælpen handler på vegne af.

    Medhjælpen kan kun vælge de læger, som i forvejen har oprettet medhjælpen via deres eget login på medicinprofilen.

  • Gå ind på medicin-it.dk. Klik på link øverst til venstre "Log på"
  • Vælg certifikat og indtast kode
  • Vælg den læge, der har givet dig adgang til Medicinprofilen
  • Accepter erklæring

    Problemer med at logge på?

    Hvis du har problemer med at logge på sundhed.dk kan du kontakte sundhed.dk på digitalsignatur@sundhed.dk.

    Har du har problemer med at logge på medicin-it.dk, kan du kontakte Sundhedsstyrelsen på mit@dkma.dk.
  • Opdateret 22. januar 2013